10th Mar 14

Counter Strike er et af de helt populære førstepersons skydespil på markedet, lavet til pc og Xbox. Spillet er et holdbaseret kamp spil, hvor to hold har til opgave at bekæmpe hinanden. Der er otte – ti spillere i alt, altså fire eller fem spillere på hvert hold, og man vælger selv, om man vil spille med og mod nogle såkaldte default spillere, eller om man vil spille mod andre online spillere. De to hold i kampene består af terrorister og antiterrorister, og alt efter hvilket hold man er på, har man så forskellige opgaver. Terroristerne skal typisk enten placere en bombe på et bestemt spot i banen, eller tage gidsler til fange og sørge for at ingen befrier dem. Og her kommer antiterroristerne ind i billedet, for deres opgave vil i stedet lyde på at løslade gidslerne eller forhindre at terroristerne får placeret deres bombe. Når en kamp er slut og et hold har vundet, bliver alle bragt til live igen, og man kan starte igen. Denne gang har det vindende hold dog ekstra penge at købe bedre og større våben for end taberholdet. Alt dette er dog meget kort fortalt, og der hører meget mere til spillet end det. Der er kommet forskellige udgaver af Counter Strike siden den første beta version i 1999, og den nyeste udgave blev udgivet i 2012. I Danmark er og har spillet været populært længe, og lige som i resten af verden, er det især unge mennesker der er vild med spillet, og det at man kan kommunikere med hinanden og spille sammen i hold på op til 5, gør det også populært på et socialt niveau. Faktisk findes der forskellige hold turneringer på landsplan, og det bedste danske hold var i mange år mTw, Mortal Teamwork, der sågar præsterede at vinde guld til OL i World Cyber Games i 2008.

Search

Colors Theme by Dehradun